• 03 November 201706 January 2018

    Forgabt
    Kasper Hesselbjerg

    Forbindelsen til instituttet var definitivt afbrudt. De skrev, at projektet var for frivolt. Og de tvivlede på, at jeg ville gøre fremskridt.
    Nu har jeg kun kontakt med Lily. Hun insisterer i det mindste også på en sammenhæng mellem nydelse og adgang til sandheden. Som hun gjorde mig opmærksom på, så er virkeligheden kedelig, hvis man ikke etablerer sine egne ideer i den.
    Det er svært at sige, om det går fremad. Jeg bad hende om endnu et råd.

    Hun skrev: “vær et refleksivt pronomen, det vil sige et pronomen, der henviser til et grammatisk eller logisk subjekt i samme sætning, f.eks. sig i sætningen Han klæder sig af.”

    Fod-i-mund_1616
    Udstillingen åbner fredag den 3. november. Et af værkerne er en middag bestående af spiselige skulpturer. Middagen finder sted på Foodoir på Krausesvej 3, KBH Ø den 22. november. Der er kun et begrænset antal billetter. De kan bestilles/købes på billetto via linket her.